|

skriv til klubben
Bestyrelsen
Klublovene
Lønarts oversigt
Info-kasseren
Personalehåndbogen
Aftaler
Sidste Nyt
Arkiv
Uddannelse
3F-Kastrup
Bytteseddel
Talsmænd |
Tlf Klubben B7 +45 3232 4096
3F kastrup +45 7030 0950
Kommentar til ”SAS ensretter med nyt bagagekoncept”
Kollegaerne på rampen, i bagagehallen, i den faglige klub og sikkerhedsrepræsentanterne i KR-B har med beklagelse modtaget meddelelse om øget bagagevægt fra oktober 2010.
Efter at have arbejdet med reduktion af bagagevægten gennem kuffertkampagnen siden 2008, ser det nu ud til, at hele oplægget er gået i vasken. Det gode samarbejde mellem aktørerne i lufthavnen og den faglige afdeling 3F Kastrup er nu med et slag erstattet af recession i tilliden til, at firmaet vil deres ansatte det godt.
Samarbejdet mellem miljøorganisationen og ledelsen er på dette punkt ikke blevet inddraget. Det er meget problematisk, at en beslutning der er så betydningsfuld for et sikkert og sundt arbejdsmiljø bliver tilsidesat.
Klubben har i starten af 2010 kommenteret en forespørgsel om at sætte bagagevægten op. I henhold til kuffertkampagnens mål samt at dette ville være en uheldig udvikling, afviste Klubben dette.
Årsagen til ønsket om at øge bagagevægten, angiver SAS som et ønske om at satse på forretningskunderne. Det giver ikke meget mening, da forretningskunder typisk ikke rejser med meget bagage.
Forøgelse af bagagevægten kan resultere i større kufferter og dermed et problem for BBB-projektet. Ved de manuelle håndteringer får bagageportørerne en øget byrde og derved en større nedslidning, hvilket igen giver flere erstatningskrav rettet mod firmaet samt bagageportørens udstødelse af arbejdsmarked til en tilværelse som invalidpensionist.
|
Henrik R. T. Pedersen
Miljøassistent |
Bo Nielsen
Tillidsrepræsentant |
|
|
|
Genopretningspakkens konsekvenser for skattefradraget til fagligt kontingent
Alle 3F’s ordinære medlemmer betaler mere end 250 kroner i fagligt kontingent pr. måned.
De bliver dermed ramt af skattestigningen, når der indføres loft over fradrag for fagligt
kontingent i VKO’s spare- og nedskæringsplan, kaldet genopretningsplan.
|
Almindeligt fuldtidsmedlem Kastrup: |
|
Fagligt kontingent til forbundet
Fagligt kontingent til afdelingen
Gruppelivs- og fritidsulykkesforsikring |
188,50
184,50
75,00 |
|
A-kasse og efterløn |
889,00 |
|
I alt |
1337,00 |
Medlemmerne betaler 373 kroner i fagligt kontingent pr. måned, svarende til 4.476 kroner om året. Med de nye regler kan man maksimalt trække 3.000 kroner fra i skat.
Det nedsatte fradrag kommer i gennemsnit til at betyde en ekstra skat for et medlem af 3F Kastrup på 480 kr. om året eller 40 kr. om måneden.
Forsikringerne har aldrig været fradragsberettigede (evt. udbetalinger er ikke skattepligtige).
Fradraget for a-kasse og efterløn berøres ikke.
*
. maj 2010. Udtalelse fra bestyrelsen i 3F Kastrup
Regeringens kriseplan er gift for det danske samfund
Arbejdsløse, der blev ramt som lyn fra en klar himmel da krisen satte ind, skal sammen med børnefamilierne og øget brugerbetaling betale for, at bankdirektørerne holdt fest og VKO gav skattelettelser. 3F Kastrups bestyrelse tager skarpt afstand fra dette direkte angreb på de dårligst stillede i vores samfund.
Gift for arbejdsmarkedet og den danske model
Arbejdsløshedsdagpengene, der er i forvejen er udhulet, stopper nu efter to år. Men der er mangel på arbejde – ikke på arbejdskraft. Samtidig øges brugerbetalingen for efter- og videreuddannelse. Noget som netop bruges af 3F’s medlemmer, for at de kan være kvalificerede til tidens krav. Arbejdsløshedsdagpenge og nem adgang til efteruddannelse er nogle af grundpillerne i ”Den danske model”, som altså udhules yderligere.
Skattelettelser udskudt
Regeringen udskyder den lovede lettelse af topskatten to år. Da de fremsatte skattereformen, hed det sig ellers, at lettelser i topskatten ville give flere penge i statskassen. At en udskydelse nu er med som en besparelse, er en klokkeklar indrømmelse af, at det var usandt. Vi forventer, at den næste regering helt dropper de asociale topskattelettelser.
Nyt flertal og ny politik
Udspillet fra regeringen viser klart, at de kun kan se en vej ud af krisen: Nedskæringer, som rammer dem, der i forvejen ikke har for meget. Helt plat er det, hvis regering og folketing nu går lidt ned i løn – mindre end seks måneder efter, de gav sig selv en gigantisk lønforhøjelse i form af skattelettelser.
3F Kastrup vil gøre hvad vi kan, for at der bliver diskuteret politik frem til næste valg, og at der vælges en ny regering – som skal føre en ny politik.
Kilde: 3F Kastrup
|