Home

Love for

Ekspeditionsarbejdernes Klub

i SAS Danmark

 

 

§ 1.

Klubbens formål er at:

- samle alle Ekspeditionsarbejdere i SAS i en faglig klub,

- arbejde for forbedring af medlemmernes løn- og arbejdsvilkår, herunder arbejdsmiljø og uddannelse,

- arbejde for at alle medlemmer af klubben der ønsker det, kan få størst mulig indflydelse på eget arbejde,

- sørge for at overenskomster, lokalaftalerne og arbejdsmiljølove overholdes både af firmaet og medlemmerne,

- fremsætte krav til fornyelse af overenskomsterne,

- samarbejde med andre arbejdergrupper i og uden for SAS koncernen,

- påtale uretfærdigheder af en hver art,

- styrke det faglige og sociale samvær,

- være bindeled mellem medlemmerne og fagforeningen.

 

 

 

§ 2.

Alle Ekspeditionsarbejder i SAS skal være medlem af klubben.

Nyansatte skal senest den 1. i efterfølgende måned efter ansættelsen, indmelde sig i klubben, samt være medlem af 3F Kastrup.

De til en hver tid vedtagne kontingenter til klub og fagforening trækkes af lønnen.

 

 

 

§ 3.

Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed. En lovligt indkaldt generalforsamling kan træffe beslutning om et hvert forslag, uanset de fremmødtes antal.

 

Forslag vedtages ved almindelig stemmeflerhed, dog jf. § 12.

 

Såfremt bestyrelsen skønner at et forslag har stor betydning for klubbens medlemmer, kan den beslutte at forslag sendes til urafstemning på arbejdspladsen. Dette skal meddeles ved opslag før generalforsamlingen.

 

Adgangs- og stemmeberettiget er et hvert fremmødt medlem af klubben.

 

 

 

§ 4.

Generalforsamlingen afholdelse i november måned og indkaldes med mindst 15 dages varsel.

Indkaldelsen sker ved opslag på arbejdspladsen eller via mindst ét af klubbens medier.

 

Forslag skal være bestyrelsen i hænde 7 dage før generalforsamlingen og være forsynet med forslagsstillerens fulde navn samt nummer og afdeling.

 

Protokollen fra den foregående generalforsamling ligger til gennemlæsning på klubbens kontor fra 10 dage før generalforsamlingen. Protokollen bliver ikke oplæst.

Indkomne forslag ligger til gennemlæsning på klubbens kontor fra 6 dage før generalforsamlingen.

Følgende punkter skal som minimum indgå i dagsordenen på en ordinær generalforsamling:

 

1. Valg af dirigent

                      2. Bestyrelsens beretning

                      3. Regnskab

                      4. Kontingent                  

5. Indkomne forslag

                      6. Valg

                      7. Eventuelt

 

På generalforsamlingen aflægges regnskab for det foregående regnskabsår til godkendelse.

Regnskabsåret er fra 1. september til 31. august.

 

 

Såfremt beretningen forkastes afbrydes generalforsamlingen. Bestyrelsen skal da inden for en periode på 2 uger gennemføre en ekstraordinær generalforsamling med punktet

”Beretning” på dagsordenen, hvor den samme beretning igen forelægges til godkendelse.

Indtil der er vedtaget en beretning varetager den afgående bestyrelse foreningens drift i nødvendigt omfang.

Der kan i denne periode ikke indgås aftaler med ledelsen, uden at disse forud er godkendt af 3F Kastrup.

 

 

Såfremt beretningen vedtages på den ekstraordinære generalforsamling, fortsætter den ordinære generalforsamling umiddelbart her efter.

 

Såfremt beretningen igen forkastes er bestyrelsen afsat. Bestyrelsen skal da inden for en periode på 2 uger gennemføre en ekstraordinær generalforsamling med punktet "Valg” på dagsordenen.

 

Indtil en ny bestyrelse er valgt, varetager den afgående bestyrelse foreningens drift i nødvendigt omfang.

Der kan i denne periode ikke indgås aftaler med ledelsen, uden at disse forud er godkendt af 3F Kastrup.

 

 

 

§ 5.

Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes med mindst 14 dages varsel, når bestyrelsen skønner det nødvendigt, eller når mindst 10 % af klubbens medlemmer skriftligt fremsætter forslag om det, med angivelse af dagsorden.

 

Mindst 90 % af underskriverne skal være til stede ved den ekstraordinære generalforsamling.

Hvis dette ikke er tilfældet skal dirigenten aflyse generalforsamlingen.

 

Indkaldelse sker ved opslag på arbejdspladsen eller ved brev til hvert enkelt medlem.

 

 

 

§ 6.

Bestyrelsen består af 1 formand (tillidsmand), 1 næstformand, 1 kasserer, og 8 bestyrelsesmedlemmer. Der vælges endvidere 2 bestyrelsessuppleanter.

 

Bestyrelsen vælges for 2 år ad gangen, på følgende måde:

I ulige årstal 1 formand (tillidsmand), 4 medlemmer og 1 suppleant.

I lige årstal 1 næstformand, 1 kasserer, 4 medlemmer og 1 suppleant.

 

 

Mindst et (1) bestyrelsesmedlem skal være fra Traktorgruppen. Såfremt posten som formand, næstformand eller kasserer bestrides af en ansat i Traktorgruppen betragtes gruppen som repræsenteret i bestyrelsen. I modsat fald vælges ét bestyrelsesmedlem af og blandt de ansatte i Traktorgruppen. Valget sker på samme måde som øvrige bestyrelsesmedlemmer.

 

 

Mindst et (1) bestyrelsesmedlem, eller en bestyrelsessuppleant, skal være fra hvert af områderne Crew Car og Specialgruppen.

Såfremt posten som formand, næstformand eller kasserer bestrides af en ansat i en af disse grupper betragtes den som repræsenteret i bestyrelsen. I modsat fald vælges én bestyrelsessuppleant af og blandt de ansatte i grupperne.

Valget foretages direkte på generalforsamlingen.

 

 

Ved integration af andre afdelinger og/eller faglige klubber til Ekspeditionsarbejdernes Klub, tilbydes disse en (1) stemmeberettiget repræsentant i bestyrelsen. Denne særlige repræsentation bortfalder automatisk ved udgangen af den første hele valgperiode som følger efter optagelsen i Ekspeditionsarbejdernes Klub.

Bestyrelsen er bemyndiget til at forhandle de nærmere vilkår i forbindelse optagelse af andre afdelinger/klubber.

 

 

 

Ved valg af formand (tillidsmand), skal over halvdelen af samtlige stemmeberettigede stemme for vedkommende, for at denne er valgt.

 

Ved genvalg af formand (tillidsmand), uden modkandidat, betragtes vedkommende som valgt uden afstemning.

 

Er der kun foreslået det antal kandidater til den øvrige bestyrelse som der er ledige pladser, betragtes de foreslåede som valgt uden afstemning.

 

Er flere kandidater foreslået, foretages skriftlig urafstemning blandt medlemmerne.

 

Suppleanter vælges ved skriftlig afstemning direkte på generalforsamlingen.

 

Der kan kun opstilles til én post i hver mulig valgrunde¸ a/Formandsvalg b/Kasserer, næstformand, bestyrelsesmedlem c/suppleant.

 

I ulige årstal vælges én bilagskontrollant og én suppleant. I lige årstal én bilagskontrollant og én suppleant.

 

Hvert år vælges 6 medlemmer til stemmeudvalget.                                                          

 

 

 

§ 7.

Bestyrelsen forstår klubbens ledelse mellem generalforsamlingerne.

Bestyrelsen udpeger af sin midte en sekretær der fører protokol over alle møder og generalforsamlinger.

Protokoller, aftaler og lignende skal opbevares på betryggende måde.

 

Generelle aftaler om løn- og ansættelsesvilkår skal godkendes af klubbens bestyrelse før de er gyldige.

Sådanne aftaler gives til 3F Kastrup til orientering.

 

Bestyrelsessuppleanter deltager i bestyrelsens arbejde og er stemmeberettiget når et ordinært medlem er fraværende. Stemmeret gives suppleanterne i rækkefølge 1,2

således at 1. suppleant er den med højest anciennitet i bestyrelsen.

 

Forretningsorden for bestyrelsens arbejde vedtages af bestyrelsen efter hver generalforsamling.

 

Sikkerhedsassistenten deltager i bestyrelses møder, med taleret men uden stemmeret.

 

Bestyrelsen indkalder orienterings- og talsmandsmøder efter behov.

 

 

 

§ 8.

Alle medlemmer kan forlange klubbens bistand i sager af faglig eller personlig karakter,

der vedrører deres ansættelse i SAS.

 

Ingen medlemmer må egenhændigt indgå aftaler om løn- eller arbejdsforhold med ledelsen.

 

Uoverensstemmelser af faglig karakter mellem medlemmer af klubben og SGS skal

forelægges formanden (tillidsmanden) eller bestyrelsen.

 

Såfremt et medlem modarbejder klubben, eller omtaler andre medlemmer i nedsættende betydning, kan bestyrelsen indkalde vedkommende til et bestyrelsesmøde, hvor han har mødepligt.

 

Medlemmerne hæfter ikke personligt for klubbens gældsforpligtigelser.

 

 

 

§ 9.

Regnskabsåret er fra 1. september til 31. august.

 

Kassereren skal føre klubbens regnskab nøjagtigt med angivelse af samtlige indtægter og udgifter, således at bestyrelse og bilagskontrollant og revisor kan efterse dette.

 

Kassereren har til enhver tid pligtig til, på bestyrelsens eller revisorens forlangende, at redegøre fuldstændigt for regnskabet.

 

Kontanter, ud over hvad der bruges i den daglige drift, indsættes på konti i klubbens navn i en bank efter bestyrelsens beslutning. Der kan kun hæves på konti af to underskriftsberettigede i foreningen.

 

 

 

§ 10.

Klubbens regnskaber revideres af en statsautoriseret revisor der vælges af bestyrelsen. Revisoren laver og underskriver et revisionsprotokollat efter hver revision og forelægger dette for bestyrelsen.

 

Revisoren har ret til at foretage uanmeldt regnskabseftersyn. 

 

Revision skal være tilendebragt 8 dage før generalforsamlingen.

 

Revisoren kan forelægge mulige revisionsbemærkninger for generalforsamlingen.

 

Revisoren ansættes af bestyrelsen.

 

 

§ 11.

Klubbens bilagskontrollanter gennemgår indtægts- og udgiftsbilag mindst én gang i hvert kvartal. Bilagskontrollanternes bemærkninger skal forelægges førstkommende bestyrelsesmøde.

 

Bilagskontrollanterne kan forelægge mulige bemærkninger for generalforsamlingen.

 

 

 

§ 12.

Repræsentanter for 3F Kastrup kan indbydes til alle klubbens møder og generalforsamlinger, hvor de har taleret, men ikke stemmeret.

 

Klubben er til en hver tid underlagt Fagligt Fælles Forbunds og 3F Kastrups love.

 

 

 

§ 13.

Klubben kan kun nedlægges, hvis det vedtages med ¾ flertal på en ekstraordinær generalforsamling, der er indkaldt med dette ene punkt på dagsordenen, og det efterfølgende godkendes ved en urafstemning, hvor ¾ af de afgivne stemmer skal være for nedlæggelse.

Ved nedlæggelse tilfalder klubbens midler et alment velgørende formål efter generalforsamlingens beslutning.

 

 

 

 

 

 

 

Seneste ændring vedtaget på ekstraordinær generalforsamling den 8. november 2011.

 

 

 

 

 

 

Mødets dirigent                                                           Mødets referent

 

 

 

 

 

Bestyrelse:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Godkendt af 3F Kastrup

 

 

Dato:                    

Home